Jonathan Nyrop-Ellingsøe
Beskrivelse

Jonathan er 20 år, og glødende Tottenham-fan. Han har været hjælpetræner siden starten af 2022 og er uddannet juniortræner, men som mangeårigt ungdomsmedlem i ABTK sidder klubbens træningsfilosofi og -værdier allerede på rygraden. Som bordtennisspiller er han en showman, der altid er leveringsdygtig på lange, underholdende ballon-smash dueller. Alt samler han op og sender retur flere meter fra bordet. Det kan begejstre enhver, og på den måde er han en fantastisk ambassadør for bordtennissporten. En evne, han også gør brug af i rollen som træner.

Jeg elsker sport, og har prøvet mange forskellige af slagsen. Men det er ikke let at starte og træde ind ad døren som helt ny. Især ikke, hvis man ikke kender andre. Derfor er det vigtigt, at man tager godt imod den nye og sørger for, at han eller hun hurtigt bliver en del af fællesskabet. Det er en af mine vigtigste opgaver, for hvis vi skal fastholde de nye, skal de opleve bordtennis som en holdsport.    

Se hele beskrivelsen
Nicklas Jensen
Beskrivelse

Nicklas er 22 år, og er godt igang med at gennemføre Bordtennis Danmarks Klubtræneruddannelse. Nicklas har været ungdomstræner i ABTK siden 2020, og har siden 2021 haft særligt ansvar for klubbens U11- og U15-hold, herunder for koordinering af trænere og gennemførelse af aktiviteter og trivlsestiltag. 

Nicklas er også en af ABTK's ungdomsansvarlige ledere, der arbejder på at sikre fællesskab og en rød tråd i og på tværs af de forskellige træningshold, fra U11 til U21 og videre til seniorafdelingen. 

Nicklas fik i 2022 tildelt prisen som årets unge frivillige leder i Allerød Kommune og er en del af den danske para-landsholdstrup.

Alle spillere skal føle sig som en del af træningsfællesskabet og have oplevelsen af at blive værdsat af træneren og træningskammerater. Hvis alle giver lidt af sig selv, får man et stærkt træningsmiljø, og så får alle som én ekstra meget ud af sin sport. 

Se hele beskrivelsen
Rasmus Jensen
Beskrivelse

Rasmus er 27 år og har været træner i ABTK siden 2023. Sin bordtennisopdragelse har han fået i Furesø BTK, hvor han bl.a. har haft Carsten Egeholt som træner. Her har han også fungeret som ungdomstræner, og han har gennemført Bordtennis Danmarks uddannelse som basistræner. Rasmus kan godt lide, at der bliver gået til den til træningen, og at der er respekt for alle, som gør deres bedste. 

Det er ok at fejle. Det er faktisk et krav. For vi kan kun forbedre os, hvis vi tør lave nye ting, fejle, justere, fejle, rette til... og til sidst er den der. Det kan være svært på den korte bane, men på den lange bane betaler det sig at være modig. Derfor er det min opgave at få spillerne til at føle sig så trygge, at de ikke er bange for at eksperimentere med det nye.     

Se hele beskrivelsen
Vis hold
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram