Jonathan Nyrop-Ellingsøe
Beskrivelse

Jonathan er 19 år, og glødende Tottenham-fan. Han har været hjælpetræner siden starten af 2022 og er uddannet juniortræner, men som mangeårigt ungdomsmedlem i ABTK sidder klubbens træningsfilosofi og -værdier allerede på rygraden. Som bordtennisspiller er han en showman, der altid er leveringsdygtig på lange, underholdende ballon-smash dueller. Alt samler han op og sender retur flere meter fra bordet. Det kan begejstre enhver, og på den måde er han en fantastisk ambassadør for bordtennissporten. En evne, han også gør brug af i rollen som træner.

Jeg elsker sport, og har prøvet mange forskellige af slagsen. Men det er ikke let at starte og træde ind ad døren som helt ny. Især ikke, hvis man ikke kender andre. Derfor er det vigtigt, at man tager godt imod den nye og sørger for, at han eller hun hurtigt bliver en del af fællesskabet. Det er en af mine vigtigste opgaver, for hvis vi skal fastholde de nye, skal de opleve bordtennis som en holdsport.    

Se hele beskrivelsen
Vis hold
Lars Eckeroth
Beskrivelse

Lars er 50 år og har gennemført Bordtennis Danmarks basistræneruddannelse, på hvilken han også er uddannelsesinstruktør. Han har været træner i Allerød Bordtennisklub siden 2015, hvor han har arbejdet med spillere på alle niveauer - fra begyndere på U10-holdet til ungdomslandsholdsspillere på U21-holdet. 

Lars er en af klubbens ungdomskoordinatorer, der har ansvar for at binde ungdomsholdene sammen og skabe en rød tråd i ungdomstræningen og videre til seniorafdelingen. 

En god træning er, når alle har gjort deres bedste for at gøre sig selv og hinanden bedre, og når man kan fornemme, at alle spillerne går hjem med en "gnist" i øjnene.

Se hele beskrivelsen
Vis hold
Rasmus Jensen
Beskrivelse

Rasmus er 26 år og debuterer i denne sæson som træner i ABTK. Sin bordtennisopdragelse har han fået i Furesø BTK, hvor han bl.a. har haft Carsten Egeholt som træner. Her har han også fungeret som ungdomstræner, og han har gennemført Bordtennis Danmarks uddannelse som basistræner. Rasmus kan godt lide, at der bliver gået til den til træningen, og at der er respekt for alle, som gør deres bedste. 

Det er ok at fejle. Det er faktisk et krav. For vi kan kun forbedre os, hvis vi tør lave nye ting, fejle, justere, fejle, rette til... og til sidst er den der. Det kan være svært på den korte bane, men på den lange bane betaler det sig at være modig. Derfor er det min opgave at få spillerne til at føle sig så trygge, at de ikke er bange for at eksperimentere med det nye.     

Se hele beskrivelsen
Talar Boyadjian
Beskrivelse

For Talar er bordtennis for alle hele livet hele tiden. Talar er 29 år og træner på U10-holdet samt pige-koordinator i ABTK. Talar er en af klubbens internationalestjerner, da hun er fra Libanon. Hun har boet i Danmark siden 2020, og er allerede rigtig god til dansk. Som træner er hun kreativ og god til at finde på nye og anderledes øvelser. Hun går også op i de tekniske detaljer. Hun kan lynhurtigt nedbryde og analysere din benstilling, vægtforskydning, hofterotation, skulder- og underarmsbevægelse, batvinkel og boldtræf mv. og give sin skarpe diagnose af dit forhåndsloops sundhedstilstand. Regn også med at hun altid kan give dig seneste nyt om verdenseliten, for bordtennis er den helt store lidenskab, som bliver dyrket i næsten alle vågne, frie timer.  

Bordtennis er som et atom. For de uvidende er det blot mikroskopisk og ubetydeligt, men for de dedikerede er det indviklet i design og byggestenen til alt, hvad vi kender.

Se hele beskrivelsen
Vis hold
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram