Klubmodul henter siden
Ungdomsstævne 28/1-2023 (Hillerød)
Tilmeldingsfrist er overskredet

Målgruppe: Ungdomsstævnerne er de nyere spilleres første møde med traditionelle bordtenniskampe. Stævnerne er stadig kun for børn og unge med en aldersgrænse på 15 år. Målet er fortsat at skabe en tryg atmosfære, hvor alle er fælles om at være til stævne og skabe en god stemning. Det er kun på banen man er modstander og selvom man er det, kan man stadig opføre sig ordentligt overfor hinanden. Fairplay er i højsædet. Udenfor banen hepper alle på alle.

Man deltager, som regel, i ungdomsstævnerne i et år efter man er rykket videre fra begynderstævnerne. Det er ligesom tidligere også i orden at rykke frem og tilbage mellem C og B i løbet af en sæson. Vi anbefaler dog, at man er meget opmærksom på hvilke B-stævner/holdturnering de nye spillere deltager i og at det fx er i forbindelse med en klubtur.

Format: Stævnet gennemføres som de tidligere pointstævner. Der afholdes 6-8 ungdomsstævner i løbet af sæsonen. Stævnerne er organiseret i kredse af klubber og der deltager som regel 30-50 spillere ved et stævne.

Der spilles bedst af fem sæt i puljer af 5-7 spillere. Der er ingen sammenhæng mellem stævnerne henover sæsonen. Puljerne inddeles efter spillernes niveau baseret på tidligere resultatregistreringer/rating. Er det første gang en spiller deltager ved et ungdomsstævne vurderer træner/leder, sammen med de andre klubansvarlige, hvor den nye spiller indplaceres.

Fokuspunkter til trænere og forældre: Det er fortsat vigtigt at have fokus på den gode oplevelse gennem spillet og fællesskabet, ikke resultaterne. Det kan være ved at tale med spillerne om at prøve de ting af, man arbejder med i træningen eller på anden måde fokusere på indsatsen frem for slutresultatet. Det er samtidig vigtigt at tale med børnene om, hvordan man er en god vinder og en god taber.

Præmier: Alle Ungdomsstævnedeltagere får en særlig t-shirt for sæsonen. Der uddeles desuden guld-, sølv- og bronzemedaljer i hver pulje ved hvert stævne.

Resultater: Resultaterne registreres, men udelukkende mhp. at få inddelt spillerne efter niveau, så puljerne bliver jævnbyrdige. Samtidig er registreringerne med til at forberede spillernes videre færd igennem konkurrencestrukturen. Det er fortsat vigtigt, at resultaterne fylder meget lidt i bevidstheden hos børnene. Dette gøres ved ikke at kommunikere om resultater til spillerne, forældrene eller på klubbens kommunikationsplatforme.

Spørgsmål vedr. ungdomsstævnerne kan rettes til Nicklas A. Jensen (27894122 eller nicklasjensen035@gmail.com).

Tilmeldte
1 /25
Tilmeldingsfrist
26.01.2023
Tidspunkt
28.01.2023 kl. 09.30 - 28.01.2023 kl. 14.00
Sted
Royal Stage, Hillerød
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'