Allerød BTK

Køb af bolde:

Kampbolde kan købes i klubben og til kostpris - dog mest sikkert at bestille i forbindelse med klubbens fællesindkøb.

Klubbens træningsbolde kan benyttes gratis af alle medlemmer.

Generelt omkring udstyr

At købe bordtennisudstyr, især bat, kan være svært hvis man ikke har den rigtige rådgivning.

Du kan henvende dig til trænerne hvis du har brug for et godt råd.

Vi har en samarbejdsaftale med bordtennisexperterne og indkøb gennem klubben kan give rabat i forhold til normal salgspris. (vær opmærksom på når der udsendes mail med "fællesindkøb")

Læs meget mere om udstyr på bordtennisexperternes hjemmeside: www.btex.dk

Nybegyndere (1 til 2 års erfaring):

Bat kan lånes i klubben indtil man har fået interesse for sporten og vil have sit eget bat.

Der kan købes bat som henvender sig specielt til nybegyndere og prislejet er omkring kr. 400,-  Nybegynderbat er ikke så hurtige, men har de nødvendige egenskaber som kræves for at lære at slå de rigtige slag.

Let øvede spillere:

Efter nybegynderbattet skal man have et bat som er lidt hurtigere og kan skrue mere. Ca. pris omkring kr. 500,-

Øvede spillere:

Øvede spillere skal have bat med meget fart og meget skru.

På dette niveau genbruger man ofte battræet fra sit tidligere bat og skrifter kun den rød og sorte gummibelægning.

Prisen på gummibelægningerne er meget forskelling men topudstyret koster fra ca. 350 til 500 kr. pr. belægning..

Klubbens bedste seniorspillere benytter belægningstykkelse på 1,5 til 2,2 mm og skifter 2-3 gange pr. sæson.

Generelt:

I forhold til andre sportsgrene, betyder udstyret i bordtennis utroligt meget. Bordtennisbattet skal være iorden hvis man skal have mulighed for at lære spillet rigtigt at kende. Bat som kan købes i supermarkedet eller legetøjsbutik kan ikke anbefales til rigtig bordtennis.

Men de kan være udmærket til brug i skolen til f.eks "rundt om bordet".